Kabelskrot på Tippen

Tippen fyldt med kabelskrot

Mængden af kabelskrot på Tippen er steget støt over de seneste uger. En eller flere ukendte gerningsmænd har udset sig Tippen som et godt sted at bortskaffe isoleringsmateriale fra el-kabler, og flere steder ligger der nu bundter med hundredevis af “skræller” fra el-kabler.

Du kan se hvor skrottet ligger på Google Maps: http://goo.gl/maps/yb6kv

Affaldet stammer fra “skrælning” af el-kabler, hvor man skærer isoleringen af kablerne, for at sælge det rå metal til genanvendelse. Med finanskrise og stigende metalpriser kan der være mange penge i gamle kabler, men samtidig skal man betale en ret stor pris for at komme af med affaldet, der i nogle tilfælde kan være miljøskadeligt. Desværre vælger nogle at bortskaffe affaldet fra skrælningen ved at smide det på Tippen.

Politiet kan intet gøre ved det, og Københavns Kommunes eneste handlingsmulighed er, at køre ud og fjerne og bortskaffe affaldet – både til alles bedste, men desværre også for alles regning.

Ved du, hvem der render rundt og smider kabelskrot på Tippen, så kontakt Københavns Politi på 114 eller Københavns Kommune på 33 66 33 66. På forhånd tak for hjælpen.

Har du billeder af gastanken?

Den 4. november 2012 blev Køgevejens Gaslager sprængt i luften. Siden 1967 har siloen været et pejlemærke i Sydhavnen, men den tid er nu ovre. For at mindes siloen er jeg ved at samle billeder og videoer af siloen. Ligger du inde med interessant materiale af nogen art, så tøv ikke med at kontakte mig. Alt har interesse; billeder, videoer, artikler, lovtekster, lysbilleder, osv, osv. Har du noget liggende, så kontakt mig – jeg skal nok klare arbejdet med at få tingene på nettet.

På forhånd tak for hjælpen til alle!

Lån en ladcykel

Lad bilen stå og lån en ladcykel. Det er gratis og så er du med til at formindske luftforureningen.

Med en ladcykel kommer du nemt omkring i byen, slipper for lange køer og manglende parkeringspladser. Ladcyklen gør det nemt at flytte større ting, købe ind til fest eller tage hele familien med på udflugt.

Du kan låne en ladcykel på Sydhavnens Bibliotek.
Du kan booke via Karens Mindes hjemmeside, gå ind på "Online booking af lokaler".

Du kan  låne cyklen i 7 dage ad gangen.

Eneste betingelser er, at du medbringer billedlegitimation og dit sundhedskort og at du afleverer et depositum på 500 kr. - og i øvrigt afleverer cyklen i samme stand, som du modtager den.

Cyklerne stilles til rådighed af Kongens Enghave Lokaludvalg.

Lån en ladcykel

Lad bilen stå og lån en ladcykel. Det er gratis og så er du med til at formindske luftforureningen.

Med en ladcykel kommer du nemt omkring i byen, slipper for lange køer og manglende parkeringspladser. Ladcyklen gør det nemt at flytte større ting, købe ind til fest eller tage hele familien med på udflugt.

Du kan låne en ladcykel på Sydhavnens Bibliotek via http://kk.halbooking.dk/default.asp.

Du kan  låne cyklen i 7 dage ad gangen.

Eneste betingelser er, at du medbringer billedlegitimation og dit sundhedskort og at du afleverer et depositum på 500 kr. - og i øvrigt afleverer cyklen i samme stand, som du modtager den.

Cyklerne stilles til rådighed af Kongens Enghave Lokaludvalg.

Næsten Levende

Liv Mørk er et pseudonym for forfatterparret Merete Plyds Helle og Morten Søndergaard, der som Liv Mørk bl.a. tidligere har udgivet to mere traditionelle krimier.

Kan du lide duften, smagen og synet af Italien?
Og ikke mindst en god historie?
 
Så skal du læse "Næsten Levende: en slægtskrimi" af Liv Mørk.
En meget anderledes krimi, hvor selve spændingseffekten først viser sig ret langt inde i romanen.
Men en krimi med et flot sprog, en interessant handling og et drive, der holder læseren fast.
 
Historien samler sig om familien Calibano - en utrolig og højst mærkværdig familie - og foregår fra 2. verdenskrig til nu med tråde tilbage til 700.000 år fvt., hvor Pekingmanden spiller en vigtig symbolsk rolle.
 
Liv Mørk er et pseudonym for forfatterparret Merete Plyds Helle og Morten Søndergaard, der som Liv Mørk bl.a. tidligere har udgivet to mere traditionelle krimier.
 
Jeg læser i perioder mange krimier, men må indrømme at der kan være langt mellem de -  især sprogligt - rigtig gode.
Dette er en dejlig fabulerende og til tider morsom bog - man opdager, at man ofte sidder og smiler for sig selv.
Kan måske sammenlignes med Gabriel García Márquez og de bedste romaner af Isabel Allende.
En velskreven og meget anderledes slægtshistorie, der bør få mange læsere.
 
Anbefalet af Susanne Horn
børnebibliotekar

 

Næsten Levende

Liv Mørk er et pseudonym for forfatterparret Merete Plyds Helle og Morten Søndergaard, der som Liv Mørk bl.a. tidligere har udgivet to mere traditionelle krimier.

Kan du lide duften, smagen og synet af Italien?
Og ikke mindst en god historie?
 
Så skal du læse "Næsten Levende: en slægtskrimi" af Liv Mørk.
En meget anderledes krimi, hvor selve spændingseffekten først viser sig ret langt inde i romanen.
Men en krimi med et flot sprog, en interessant handling og et drive, der holder læseren fast.
 
Historien samler sig om familien Calibano - en utrolig og højst mærkværdig familie - og foregår fra 2. verdenskrig til nu med tråde tilbage til 700.000 år fvt., hvor Pekingmanden spiller en vigtig symbolsk rolle.
 
Liv Mørk er et pseudonym for forfatterparret Merete Plyds Helle og Morten Søndergaard, der som Liv Mørk bl.a. tidligere har udgivet to mere traditionelle krimier.
 
Jeg læser i perioder mange krimier, men må indrømme at der kan være langt mellem de -  især sprogligt - rigtig gode.
Dette er en dejlig fabulerende og til tider morsom bog - man opdager, at man ofte sidder og smiler for sig selv.
Kan måske sammenlignes med Gabriel García Márquez og de bedste romaner af Isabel Allende.
En velskreven og meget anderledes slægtshistorie, der bør få mange læsere.
 
Anbefalet af Susanne Horn
børnebibliotekar

 

Nagasaki

Fisken er købt, men forsvundet


Nagasaki af Eric Faye

Nagasaki er en meget, meget lille bog, men en meget fin lille stilfærdig bog. En bog om at være ensom, en bog om hvordan ens trygge tilværelse pludselig kan blive revet ud af kurs. 
Shimura er en midaldrende mand, som bor alene i Nagasaki. Han lever et meget regelmæssigt liv. Står op samme tid hver dag, går på arbejde, går hjem, spiser samme tid hver dag. Går aldrig ud med kollegerne efter arbejdstid. Han er meget alene, meget ensom. Han foretrækker det tilsyneladende sådan. Men så ødelægges det hele, da han opdager, at der forsvinder ting i køleskabet. Lidt juice, lidt yoghurt. Først er han i tvivl, var det nu ikke bare noget, han havde tænkt på at købe. Så forsvinder der noget fisk, og han har bonen, han har beviset. Fisken er købt, men forsvundet.
Han bliver naturligvis utryg, hvem går ind i hans lejlighed, når han ikke er der. Og hvordan? Ja, han er måske ikke så flink til at huske at låse døren! Men så kommer han på den geniale ide, at sætte et lille webkamera op, så han kan sidde på sit arbejde og se, hvad der sker i hans lejlighed. Og pludselig ser han en kvinde. Han ringer efter politiet og det viser sig at kvinden har boet i hans lejlighed i et år.
Hun har boet i et skab i gæsteværelset. Han bruger kun det værelse, når hans søster og mand kommer på besøg. Det er godt nok over et år siden sidst. Så kunne historien være slut her, kvinden bliver dømt og kommer ifængslet. 
Oplevelsen har fuldstændig ødelagt Shimuras trygge tilværelse, han føler sig ikke mere tryg i lejligheden. Og så får vi kvindens historie, hendes liv, om hvordan og hvorfor hun har levet i Shimuras lejlighed. En meget bevægende historie, meget smukt skrevet.

Nagasaki - forside

Nagasaki

Fisken er købt, men forsvundet


Nagasaki af Eric Faye

Nagasaki er en meget, meget lille bog, men en meget fin lille stilfærdig bog. En bog om at være ensom, en bog om hvordan ens trygge tilværelse pludselig kan blive revet ud af kurs. 
Shimura er en midaldrende mand, som bor alene i Nagasaki. Han lever et meget regelmæssigt liv. Står op samme tid hver dag, går på arbejde, går hjem, spiser samme tid hver dag. Går aldrig ud med kollegerne efter arbejdstid. Han er meget alene, meget ensom. Han foretrækker det tilsyneladende sådan. Men så ødelægges det hele, da han opdager, at der forsvinder ting i køleskabet. Lidt juice, lidt yoghurt. Først er han i tvivl, var det nu ikke bare noget, han havde tænkt på at købe. Så forsvinder der noget fisk, og han har bonen, han har beviset. Fisken er købt, men forsvundet.
Han bliver naturligvis utryg, hvem går ind i hans lejlighed, når han ikke er der. Og hvordan? Ja, han er måske ikke så flink til at huske at låse døren! Men så kommer han på den geniale ide, at sætte et lille webkamera op, så han kan sidde på sit arbejde og se, hvad der sker i hans lejlighed. Og pludselig ser han en kvinde. Han ringer efter politiet og det viser sig at kvinden har boet i hans lejlighed i et år.
Hun har boet i et skab i gæsteværelset. Han bruger kun det værelse, når hans søster og mand kommer på besøg. Det er godt nok over et år siden sidst. Så kunne historien være slut her, kvinden bliver dømt og kommer ifængslet. 
Oplevelsen har fuldstændig ødelagt Shimuras trygge tilværelse, han føler sig ikke mere tryg i lejligheden. Og så får vi kvindens historie, hendes liv, om hvordan og hvorfor hun har levet i Shimuras lejlighed. En meget bevægende historie, meget smukt skrevet.

Nagasaki - forside

Syndflodens år

Romanens hovedpersoner er kvinden Toby og den unge pige Ren. De tilhører begge den pacifistiske gruppe Guds Gartnere, som forsøger at genskabe naturens balance ved at forsage det materielle; dyrke bønner og svampe på taget at forladte højhuse, og bede for de snegle de blev nødt til at vippe ud over kanten.

Margaret Atwood: Syndflodens år.
Syndflodens år foregår et sted i Nordamerika i en ikke alt for fjern fremtid.
Forskellige koncerner har givet menneskene alt: fejlfri hud, næsten evig ungdom og bøffer der vokser på stativer. Ingen grund til bekymring. Menneskene bor og arbejder i forskellige enklaver styret af koncernerne. Mellem disse enklaver er plebsområderne hvor alt er til salg og længere borte er jorden øde og tom.
Romanens hovedpersoner er kvinden Toby og den unge pige Ren. De tilhører begge den pacifistiske gruppe Guds Gartnere, som forsøger at genskabe naturens balance ved at forsage det materielle; dyrke bønner og svampe på taget at forladte højhuse, og bede for de snegle de blev nødt til at vippe ud over kanten.
Efterhånden som koncernerne mister grebet om deres egne frembringelser i kampen om penge og magt bliver selv Guds Gartnere for kritiske og må gå under jorden. Toby bliver bestyrer i en Bliv-Ny helseklinik for middelklasse damer og Ren trapezdanser i horehuset Skæl hvor alle pigerne er iklædt heldragter inspireret af uddøde krybdyr.
 Da den vandløse syndflod indtræffer og de højteknologiske koncerner ikke længere kan kontrollere de vira og bakterier, de selv har skabt for at tjene penge på modgiften, spreder epidemien sig samtidig i alverdens storbyer. Toby forsøger ikke, som alle andre at slippe ud af byen, men låste sig inde på helseklinikken, mens Ren allerede er isoleret i karantæne på Skæl pga. lidt feber ugen inden. Hun kan ikke slippe ud, da døren kun kan åbnes udefra. Herefter dukker gamle fjender op samt helt nye arter…
Man er ikke i tvivl om, at canadiske Margaret Atwood er kritisk overfor den måde vi bruger jordens ressourcer på, og de eksperimenter som de nye bioteknologier udfører, men hun er også fascineret og hendes kæmpe grise og mohairfår - til hårtransplantationer -  virker overbevisende. Gartnernes prædikener og salmer har det helt rigtige tonefald, ja måske findes sekten allerede? Margaret Atwood er en af mine yndlings forfattere, hun skriver underholdene og altid om at overlevelse, ofte er i den vilde natur. Der er noget umiskendeligt ”frontier-agtigt” over hendes bøger, som jeg elsker.
I øvrigt er der en sammenhænge mellem Syndflodens år og romanen Oryx og Crake – men de to bøger kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.
Anbefalet af Hermine Tiedt

Syndflodens år

Romanens hovedpersoner er kvinden Toby og den unge pige Ren. De tilhører begge den pacifistiske gruppe Guds Gartnere, som forsøger at genskabe naturens balance ved at forsage det materielle; dyrke bønner og svampe på taget at forladte højhuse, og bede for de snegle de blev nødt til at vippe ud over kanten.

Margaret Atwood: Syndflodens år.
Syndflodens år foregår et sted i Nordamerika i en ikke alt for fjern fremtid.
Forskellige koncerner har givet menneskene alt: fejlfri hud, næsten evig ungdom og bøffer der vokser på stativer. Ingen grund til bekymring. Menneskene bor og arbejder i forskellige enklaver styret af koncernerne. Mellem disse enklaver er plebsområderne hvor alt er til salg og længere borte er jorden øde og tom.
Romanens hovedpersoner er kvinden Toby og den unge pige Ren. De tilhører begge den pacifistiske gruppe Guds Gartnere, som forsøger at genskabe naturens balance ved at forsage det materielle; dyrke bønner og svampe på taget at forladte højhuse, og bede for de snegle de blev nødt til at vippe ud over kanten.
Efterhånden som koncernerne mister grebet om deres egne frembringelser i kampen om penge og magt bliver selv Guds Gartnere for kritiske og må gå under jorden. Toby bliver bestyrer i en Bliv-Ny helseklinik for middelklasse damer og Ren trapezdanser i horehuset Skæl hvor alle pigerne er iklædt heldragter inspireret af uddøde krybdyr.
 Da den vandløse syndflod indtræffer og de højteknologiske koncerner ikke længere kan kontrollere de vira og bakterier, de selv har skabt for at tjene penge på modgiften, spreder epidemien sig samtidig i alverdens storbyer. Toby forsøger ikke, som alle andre at slippe ud af byen, men låste sig inde på helseklinikken, mens Ren allerede er isoleret i karantæne på Skæl pga. lidt feber ugen inden. Hun kan ikke slippe ud, da døren kun kan åbnes udefra. Herefter dukker gamle fjender op samt helt nye arter…
Man er ikke i tvivl om, at canadiske Margaret Atwood er kritisk overfor den måde vi bruger jordens ressourcer på, og de eksperimenter som de nye bioteknologier udfører, men hun er også fascineret og hendes kæmpe grise og mohairfår - til hårtransplantationer -  virker overbevisende. Gartnernes prædikener og salmer har det helt rigtige tonefald, ja måske findes sekten allerede? Margaret Atwood er en af mine yndlings forfattere, hun skriver underholdene og altid om at overlevelse, ofte er i den vilde natur. Der er noget umiskendeligt ”frontier-agtigt” over hendes bøger, som jeg elsker.
I øvrigt er der en sammenhænge mellem Syndflodens år og romanen Oryx og Crake – men de to bøger kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.
Anbefalet af Hermine Tiedt