Alle indlæg af lezibr

Sommerbogen 2014

Så er det sommerferie, afslapning og tid til gode bøger!

SOMMERBOGEN 2014
SYDHAVNENS BIBLIOTEK

Så er det sommerferie, afslapning og tid til gode bøger!

Er du mellem 7 og 14 år, så kom hen på børnebiblioteket i Sydhavnen og meld dig til SOMMERBOGEN
Du skal læse 3 bøger og skrive en anmeldelse af hver bog. Ved tilmeldingen får du et ”startkit” og du kan også få hjælp til at finde netop de bøger, der er rigtige for dig.
Når du har afleveret anmeldelser af de 3 bøger, får du en fin bogpræmie.
Sommerbogen starter fredag d. 20. Juni og slutter fredag d. 22. August.

Som noget ekstra kan du også skrive dine anmeldelser på sitet www.pallesgavebod.dk  - her er der præmier at vinde.

Sommerhilsner
Fra børnebibliotekarerne Susanne og Mette

Syndflodens år

Romanens hovedpersoner er kvinden Toby og den unge pige Ren. De tilhører begge den pacifistiske gruppe Guds Gartnere, som forsøger at genskabe naturens balance ved at forsage det materielle; dyrke bønner og svampe på taget at forladte højhuse, og bede for de snegle de blev nødt til at vippe ud over kanten.

Margaret Atwood: Syndflodens år.
Syndflodens år foregår et sted i Nordamerika i en ikke alt for fjern fremtid.
Forskellige koncerner har givet menneskene alt: fejlfri hud, næsten evig ungdom og bøffer der vokser på stativer. Ingen grund til bekymring. Menneskene bor og arbejder i forskellige enklaver styret af koncernerne. Mellem disse enklaver er plebsområderne hvor alt er til salg og længere borte er jorden øde og tom.

Efterhånden som koncernerne mister grebet om deres egne frembringelser i kampen om penge og magt bliver selv Guds Gartnere for kritiske og må gå under jorden. Toby bliver bestyrer i en Bliv-Ny helseklinik for middelklasse damer og Ren trapezdanser i horehuset Skæl hvor alle pigerne er iklædt heldragter inspireret af uddøde krybdyr.
 Da den vandløse syndflod indtræffer og de højteknologiske koncerner ikke længere kan kontrollere de vira og bakterier, de selv har skabt for at tjene penge på modgiften, spreder epidemien sig samtidig i alverdens storbyer. Toby forsøger ikke, som alle andre at slippe ud af byen, men låste sig inde på helseklinikken, mens Ren allerede er isoleret i karantæne på Skæl pga. lidt feber ugen inden. Hun kan ikke slippe ud, da døren kun kan åbnes udefra. Herefter dukker gamle fjender op samt helt nye arter…
Man er ikke i tvivl om, at canadiske Margaret Atwood er kritisk overfor den måde vi bruger jordens ressourcer på, og de eksperimenter som de nye bioteknologier udfører, men hun er også fascineret og hendes kæmpe grise og mohairfår - til hårtransplantationer -  virker overbevisende. Gartnernes prædikener og salmer har det helt rigtige tonefald, ja måske findes sekten allerede? Margaret Atwood er en af mine yndlings forfattere, hun skriver underholdene og altid om at overlevelse, ofte er i den vilde natur. Der er noget umiskendeligt ”frontier-agtigt” over hendes bøger, som jeg elsker.
I øvrigt er der en sammenhænge mellem Syndflodens år og romanen Oryx og Crake – men de to bøger kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.
Anbefalet af Hermine Tiedt

Proforma af Sanne Søndergaard

Sanne Søndergaard, som også har en baggrund som stand up komiker, har skrevet om at være anderledes i sort-humoristisk stil med rappe replikker og med en fornemmelse for den smerte, der kan være forbundet med at skille sig ud og samtidig forsøge at finde sin identitet.

Forside Proforma”Umiddelbart virker det som en temmelig dum ide at blive kæreste med en bøsse. Altså hvis man ikke selv er bøsse. Det er jeg ikke. Jeg er en pige. Men jeg kan ikke lide drenge. Ikke på den måde i alt fald. Jeg nægter at bruge ordet, fordi det er så grimt, men det er altså det, jeg er. Det der…Jeg er til piger.”
I denne bog er Siv på 16 historiens jeg fortæller. Liv er rapkæftet og intelligent. Hun er bedsteven med Lukas, som er bøsse og lidt af en provokatør og da Liv er til piger og begge ønsker ”at flyve under freak-radaren” i 1. G og at undgå mobning, når de starter i gymnasiet, beslutter de at optræde proforma som kærester.
Det går fint i begyndelsen, Liv får veninder og Lukas klarer sig på sine kvikke replikker. Lidt efter lidt oprulles dog det kendte mønster af intriger, mobning, sladder og ikke mindst ulykkelig kærlighed på kryds og tværs.
Bogen er troværdig, letflydende og meget underholdende. Sanne Søndergaard, som også har en baggrund som stand up komiker, har skrevet om at være anderledes i sort-humoristisk stil med rappe replikker og med en fornemmelse for den smerte, der kan være forbundet med at skille sig ud og samtidig forsøge at finde sin identitet.
Selv siger hun om at være forfatter:
”Jeg har altid skrevet meget og altid forestillet mig, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle forsøge mig som forfatter. Det tidspunkt kom lidt ud af det blå i 2007, da Gyldendal spurgte, om jeg havde lyst til at skrive en bog til unge.
Pludselig havde jeg skrevet min første roman, Kære Dødsbog. Derved havde jeg sluppet forfatteren i mig løs. Og komikken kunne fra da af ikke længere være min eneste levevej.
De indre stemmer fra alle de historier, jeg endnu ikke har skrevet, kræver at komme ud.”
Se mere på:
http://www.sannesoendergaard.dk/
Mette Prip/Børnebibliotekar

Anbefaling af Proforma

Drømmehjerte

I et smukt og meget stemningsfuldt sprog er Drømmehjerte en intens fortælling om de to kusiner, Alicia og Nora, som i et tæt venindeforhold lever en sorgløs tilværelse på Cubas solside, indtil den dag i 1959, hvor Castro kommer til magten.

Cecilia Samartin: Drømmehjerte

Med denne roman er vi i den grad på Cuba, hvor man som læser overvældes af lys og farver, musik og dufte, temperament og sanselighed, så man ikke er i tvivl om hvor handlingen foregår  – uden dog nogensinde selv at have sat sine ben på øen.

I et smukt og meget stemningsfuldt sprog er Drømmehjerte en intens fortælling om de to kusiner, Alicia og Nora, som i et tæt venindeforhold lever en sorgløs tilværelse på Cubas solside, indtil den dag i 1959, hvor Castro kommer til magten. I starten fejres han som en helt, men hurtigt går det op for befolkningen, at det demokrati med frie valg, de forventede at få, aldrig vil blive opfyldt med Castro ved magten.  Familiens gamle husholderske er fra starten mistroisk, for som hun siger: ”En mand, der kan stå på samme sted og holde tale i så lang tid – der må være noget galt med ham”!

De to kusiner skilles, da Noras familie vælger at emigrere til USA, hvorimod Alicias familie bliver, hendes far forestiller sig ikke, at Castro holder længe. Noras afsked med Cuba og længsel tilbage er gribende. Vi følger begge pigernes udvikling og tilværelse gennem deres tætte brevveksling, Nora plantet i en helt anderledes kultur i Californien og Alicia i et samfund under total forandring, med sult og fattigdom til følge, men heldigvis for dem begge,  også med varme følelser og stor kærlighed.

På et tidspunkt, efter mange års adskillelse, er Alicias tilværelse dog så elendig, at Nora rejser tilbage til Cuba på trods af sin families advarsler. Chokeret genser hun sit barndomsland, et Havanna, hun dårligt kan genkende og en fattigdom, der er langt værre, end hun havde frygtet. Hendes kusines situation er alvorlig, og de begivenheder der følger, er meget dramatiske, og får store konsekvenser for Nora.

En varm og levende fortælling om en stor familie og om livet på Cuba, og en ligeså fin beskrivelse af livet i et fremmed land, tvunget væk fra sit fædreland.

Anbefalet af Berit Jakobsen

    Materialer: 
  • Cecilia Samartin / Drømmehjerte
    • Bog

    Drømmehjerte

    Af Cecilia Samartin (2011)

    Hjertevennerne og kusinerne Nora og Alicia vokser op i Cuba i 50'erne, men skilles brat, da Fidel Castro kommer til magten. Alicia får et hårdt liv i Cuba som prostitueret med aids; Nora emigrerer til USA, men tager tilbage for at hjælpe sin kusine

    Klassemærkesk

Hvor hjertet er af Billie Letts

Dette er historien om et usædvanligt liv.

Når lånerne anbefaler bøger til bibliotekaren…!!
Som bibliotekar er noget af det bedste at anbefale gode bøger til lånerne. Men det modsatte sker da heldigvis også jævnligt. Som i dette tilfælde, hvor en låner netop havde læst:

Hvor hjertet er skrevet af Billie Letts.

Det var ”den første roman, hun havde læst i lang tid – og oven i købet ud i en køre”. Den måtte jeg da også læse – og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Dette er historien om et usædvanligt liv.
Bogen handler om Novalee, der som 17 årig og højgravid bliver forladt af sin kæreste i et varehus i Oklahoma, hvor hun ikke kender en sjæl...
Hun knytter venskaber med de særeste eksistenser – og giver og får kærlighed fra dem alle. Bogen er velfortalt, let at læse, og man bliver bare så varm og glad af at læse den.
Selvom det er store ord, giver den én lyst til at blive et bedre menneske…

 Hvor hjertet er har nærmest en lidt anonym forside – jeg havde i hvert fald aldrig lagt mærke til bogen, der er udgivet første gang på dansk i 1996 af forlaget Viva, af Lademann i 2002 og af Aschehoug i 2007. Den er filmatiseret i 2000 med bl.a. Natalie Portman, Joan Cusack, Stockard Channing og Sally Field.
En tankevækkende roman om en ung, naiv pige, der griber de chancer hun får og dermed udvikles som menneske.

Anbefalet af Susanne Horn

Børnebibliotekar

    Materialer:  Materialet blev ikke fundet